Spørgeskema om fastholdelse

DSOG har sammen med FYGO nedsat en arbejdsgruppe med fokus på fastholdelse af læger i specialet.
Ved at udfylde dette spørgeskema hjælper du os til at blive klogere på hvordan vi kan forbedre arbejdsmiljø/arbejdsforhold og derved fastholde læger i gynækologi og obstetrik i det offentlige sundhedsvæsen.

Læs mere

Fagligt Symposium om Perinatal Psykiatri

Teams for sårbare gravide og Region Hovedstadens psykiatri inviterer til fagligt symposium.

Der inviteres hermed til en dag med fagligt fokus på psykiske sygdomme hos gravide og barslende kvinder. Kom og hør, hvorfor forebyggelse og behandling af depression og psykoser hos gravide og barslende kræver mere specifik viden og tværfaglighed. Kom og deltag i spændende diskussioner.

Program

Læs mere

DSOG søger 2 medlemmer til styregruppen for Landsdækkende database for børn og unges sundhed (LDBU)

DSOG søger 2 medlemmer til styregruppen for Landsdækkende database for børn og unges sundhed (LDBU) i De Kliniske Kvalitetsdatabaser. Styregruppens sammensætning skal afspejles i en geografisk/regional variation, hvorfor der efterspørges 2 medlemmer fra hhv Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Databasestyregruppens opgave i den forestående etableringsfase er at fastlægge den kliniske kvalitetsdatabases indhold og sammensætning inden for bekendtgørelsens rammer. Dette betyder, at der skal defineres en population; fastlægges afgørende emneområder; identificeres tilgængelige informationskilder; samt udarbejdes relevante indikatorer med tilhørende standarder, der kan sige noget retvisende om kvaliteten på de udvalgte områder. Databasestyregruppen skal både bidrage aktivt til dette arbejde og være med til at sikre, at de endelige kvalitetsindikatorer er relevante for de faglige miljøer og på bedst mulig vis kan bidrage til at skabe forbedringer i praksis og i forebyggelsesarbejdet lokalt, regionalt og nationalt.

Ansøgning vedhæftet CV skal være DSOG i hænde senest 1 april 2023.

Ansøgningen stiles til mariesoegaard@dadlnet.dk

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling

Der indkaldes hermed til DSOG’s Generalforsamling d. 14. april 2023, Hindsgavl Slot, Middelfart.
Se den endelige dagsorden.

Følgende poster er på valg:

  • UU (2 af 5 medlemmer på valg. En genopstiller (Anne Gamst

  • EFU (2 af 5 medlemmer på valg. En genopstiller (Klare Naver)

  • Hindsgavl styregruppe (2 af 7 medlemmer på valg. Begge genopstiller (Ida Von Rosen og Eva Dreisler).

  • Sandbjerg Styregruppe (1 af 7 medlemmer på valg. Genopstiller ikke.)

  • Revisor (1 post på valg. Lisa Bang genopstiller)

Læs mere

Sven O. Skouby er sovet stille ind

Med Sven O. Skouby har dansk gynækologi og obstetrik mistet en af sine helt store personligheder.

Sven modtog en række internationale hædersbevisninger gennem årene. Det glædede ham meget, men allergladest var han nok da i 2021 modtog Niels Jørgen Sechers Ærespris som en anerkendelse af hans mangeårige indsats for dansk gynækologi og obstetrik

Sven vil blive dybt  savnet som læge og  som professor  Men ikke mindst vil han blive savnet fordi han var en varm og givende person, som med sin elegante og ofte underspillede humor skabte en god og konstruktiv atmosfære omkring sig for såvel lægekolleger som andre samarbejdspartnere. 

Læs mere

Du kan stadig nå at tilmelde dit Ph.d.-foredrag til DSOG’s Forårsmøde 2023 - deadline udskudt

Til dig der gerne vil præsentere din ph.d. eller doktordisputat på DSOGs Forårsmøde 2023 

Du kan stadig nå at tilmelde dig til at præsentere din ph.d. til DSOG’s Forårsmøde. Hvis man præsenterer ph.d. kan man deltage gratis i det faglige program.

For tilmelding, kontakt Paul Axelsson pr. mail paulbryde@gmail.com senest d. 20 marts 2023.  

Niels Klarskov                                   Paul Axelsson

Videnskabelig sekretær, DSOG        FYGO’s bestyrelse

Læs mere