Lige nu bliver DSOG’s guideline vedrørende labiumresektion debatterede i medierne.
I løbet af de sidste årtier er der sket en stigning i efterspørgsel på kirurgi på ydre kønsdele. Da indgrebet kun må udføres på lægelig indikation, vil der i hvert enkelt tilfælde skulle foretages en individuel lægelig vurdering. Der er dog utvivlsomt tale om et - større eller mindre - gråzoneområde mellem lægeligt indiceret kirurgi og kosmetisk kirurgi. Sidstnævnte er ulovlig at udføre i Danmark.
Af denne grund udarbejdede man i november 2021 i DSOG-regi - i samarbejde med DSVL (Dansk Selskab for Vulvalidelser) – et statement samt en guideline for læger, med fokus på korrekt videnskabelig dokumentation for indgrebet, således at unødvendige og mutilerende indgreb ikke foretages.
DSOG og DSVL arbejder på
◦ at kirurgisk reduktion af labia foretaget i gråzone-området mellem kosmetisk og lægelig indikation reduceres mest muligt
◦ at der sættes fokus på den samfundsmæssige kropsopfattelse og normalitetsbegrebet, herunder den normale variation af de kvindelige kønslæber.
◦ at indgrebet ikke bør foretages på kvinder under 18 år
◦ at der stiles mod at samle udredning og behandling af kvinder med oplevelsen af for store kønslæber
◦ at der laves yderligere forskning på området.
DSOG’s og DSVL’s samlede statement kan læses her