Ny antidot ved Magnesium overdosering i forbindelse med svær præeklampsi/eklampsi eller ved neuroprotektion i forbindelse med preterm fødsel (GA < 32+0).
Calciumchlorid udgår af medicinsortimentet og vil fremadrettet ikke længere kunne fremskaffes til akutkasserne/præeklampsikasserne/medicinskabene på de danske fødeafdelinger.
Alvorlige bivirkninger ved Magnesium intoxication i form af respirationsstop/hjertearytmier/hjertestop skal derfor fremadrettet behandles med Calciumgluconat:
10 ml Calciumchlorid a 0,5 mmol/ml givet langsomt iv skal erstattes af 20 ml Calciumgluconat a 100 mg/ml givet langsomt iv.
Dette baserer sig på følgende omregningsfaktor:
1 ml Calciumchlorid SAD 0,5 mmol/ml svarer til ca.
2 ml Calciumgluconat "B.Braun" 100 mg/ml (0,23 mmol/ml)
Vi opfordrer derfor til, at man reviderer de kliniske vejledninger lokalt og vi vil sikre at denne ændring indføjes i de eksisterende nationale Sandbjerg guidelines.