Opslag til stillingen som Delkursusleder til det specialespecifikke kursus INTRAPARTAL OBSTETRIK.

Vi søger en delkursusleder til det specialespecifikke kursus intrapartal obstetrik.

Ansvarsområde: Planlægning, afvikling og evaluering af det specialespecifikke teoretiske kursus Intrapartal obstetrik. Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.

Mål: At sætte den uddannelsessøgende læge i stand til at forstå mekanismerne ved samt at håndtere normal og patologisk fødsel og puerperium; specielt baggrund for og håndtering af den komplicerede fødsel, igangsættelse af fødsel, stimulation og hæmning af veer, dystoci, tokolyse, hyperstimulation, ante- og intrapartal blødning, intrapartal fosterovervågning, smertelindring, uterinruptur, føtal asfyksi, CTG, skalp-pH, vacuumextraction, skulderdystoci, vaginal forløsning af UK, post partum blødning, perinealruptur, infektioner i graviditet, fødsel og puerperiet, maternel død, puerperale infektioner, perinatal audit, obstetrisk kodning og kvalitetssikring.

Varighed: 3 dage – 20 forelæsningstimer samt introduktion og diskussioner

Start: Første kursus som delkursusleder er februar 2025.

Motiveret ansøgning inkl. CV med beskrivelse af dine kompetencer i de 7 lægeroller mailes til formand for UU Anne Gamst (ANGCRI@rm.dk)

Ansøgningsfrist: 14. april 2024

Læs mere

Styrelsen for Patientklager mangler gynækologisk-obstetrisk sagkyndig

Styrelsen for Patientklager har behov for nye sagkyndige inden for gynækologi og obstetrik, især en ekspert i kvindelig infertilitet til erstatningsområdet og sagkyndige til vurdering af behandlingsklagesager i almindelighed.

At være sagkyndig er en fleksibel opgave, hvor man har stor indflydelse på hvor mange sager man påtager sig at vurdere, ligesom man kan løse opgaven hjemmefra. Læs mere om at være sagkyndig på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside.

Læs mere

Delkursusleder til Forskningstræningskursus 1 og 2: Studiedesigns og Forskningspraksis

Der søges en delkursusleder til Forskningstræningskursus 1 og 2: Studiedesigns og Forskningspraksis

Ansvarsområde: I samarbejde med de øvrige 2 delkursusledere varetage planlægning, afvikling og evaluering af forskningstræningskursus 1 og 2 (begge af 2 dages varighed, afholdt som internat på Dalum Landbrugsskole). Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.

Der tilstræbes delkursusledere fra forskellige regioner. De øvrige 2 delkursusledere er fra henholdsvis region Øst og region Nord.

Start: Første kursus som delkursusleder august/september 2024 (dato ikke fastlagt endnu).

For spørgsmål kontakt: Hovedkursusleder Ida Kirkegaard (idakirke@rm.dk) eller blivende delkursusledere: Ulrik Kesmodel (u.kesmodel@rn.dk) og Øjvind Lidegaard (oejvind.lidegaard@rgeionh.dk).

Motiveret ansøgning samt CV mailes til hovedkursusleder Ida Kirkegaard (idakirke@rm.dk).

Ansøgningsfrist: 11.marts 2024 

Læs mere

Velkommen og tillykke til de nye hoveduddannelseslæger i Gynækologi og Obstetrik

Vi har pr. 1. april 2024 ansat i alt 19 læger i en hoveduddannelsesstilling

DSOG ser frem til at få jer som engagerede kolleger. Held og lykke med jeres uddannelse!

Med venlig hilsen
Lise Lotte Torvin Andersen                                                                
Formand DSOG         

Lars Alling Møller 
Hovedkursusleder                                                                    

Læs mere

Indkaldelse til DSOG’s Generalforsamling fredag d. 12. april 2024

Der er ledige poster på valg - for yderligere info kontakt formand for DSOG: formand@dsog.dk, videnskabelig sekretær Niels Klarskov: Niels.Klarskov@regionh.dk eller organisatorisk sekretær: mariesoegaard@dadlnet.dk

Indkomne forslag til dagsordenen fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 22 marts 2024 og sendes til organisatorisk sekretær på mariesoegaard@dadlnet.dk
Foreløbig dagsorden

Læs mere

Repræsentant til bedømmelsesudvalg for Vælg Klogt - frist d. 6. februar 2024

Der skal findes tre repræsentanter til et bedømmelsesudvalg i Vælg Klogt. Repræsentanterne skal være en del af et bedømmelsesudvalg, der sammen med tre repræsentanter fra Danske Patienters medlemsforeninger skal bidrage til udvælgelsen af fremtidige Vælg Klogt anbefalinger.

Din rolle som repræsentant
Som repræsentant i bedømmelsesudvalget skal du være i stand til at anlægge et bredt perspektiv, der strækker sig ud over dit eget faglige specialeområde. Du skal som en del af bedømmelsesudvalget vurdere en række udvalgte anbefalingsforslag ud fra deres relevans og indvirkning. Forslagets relevans udgør en samlet vurdering af hvor betydningsfuldt og væsentligt emnet er. Forslagetsindvirkning er en vurdering af de sundhedsfaglige og patientmæssige gevinster, som anbefalingen kan få på henholdsvis klinisk praksis og patienternes kontakt med sundhedsvæsenet. Efter denne bedømmelse skal styregruppen i Vælg Klogt godkende de endelige anbefalingsforslag. 

Vil I bidrage?
Hvis du ønsker at stille op som repræsentant til bedømmelsesudvalget i Vælg Klogt, skal du give besked Lene Kristensen,lkr@dadl.dk senest d. 6. februar 2024. Deltagelse i bedømmelsesudvalget forudsætter en udfyldt habilitetserklæring

Læs mere

Save the date - Platformsforsøg i gynækologi og obstetrik i Danmark d. 22. marts

Møde: Platformsforsøg i gynækologi og obstetrik i Danmark – ideer til nye veje i forskningen

Arrangører: Dansk konsortium for multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik (DO-iT) & Professorkollegiet (DSOG)

Tid: Fredag d. 22. marts 2024 kl. 9.30-15.00

Sted: Odense Universitetshospital

Målgruppe: Ledere, klinikere, forskere og andre beslutningstagere

Se programmet her

Læs mere