Fra 1. oktober og frem tilbyder Sundhedsstyrelsen gravide at blive vaccineret gratis mod influenza, covid-19 og kighoste. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret for at beskytte dem selv og barnet – både under graviditeten og efter fødslen. Vi har brug for jeres hjælp til at formidle viden om tilbuddet til de gravide.
Den gravide kan blive vaccineret på følgende tidspunkter under graviditeten:
Covid-19: Under hele graviditeten
Influenza: Fra 12. uge af graviditeten
Kighoste: Fra 17. uge af graviditeten
Man kan trygt blive vaccineret mod alle tre sygdomme samtidigt.
Vaccination mod influenza er også gratis for ældre søskende mellem 2 og 6 år
Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at børn mellem 2 og 6 år bliver vaccineret mod influenza. Mange af de gravide, I møder, vil have ældre børn, som tilbuddet er relevant for. Vaccinationen gives som næsespray og er med til at beskytte barnet selv, søskende, bedsteforældre og andre tætte relationer.
Læs mere
I forlængelse af LVS´S VÆLG KLOGT-kampagne vil bestyrelsen gerne sparke en VÆLG KLOGT kampagne i gang indenfor eget speciale.
Lad os hjælpe hinanden med at prioritere ressourcerne og fjerne det overflødige. Lad os sammen sætter spørgsmålstegn ved arbejdsgange og vaner – og spørge hinanden, hvorfor og med hvilket formål? F.eks. hvorfor tager vi diverse prøver og sender til patologisk undersøgelse? Giver patienten tid til kontrol?
Er du GYN-OBS’er med en god ide eller har du erfaring fra din afdeling med et tiltag, som har afskaffet det overflødige – og måske samtidig har gjort livet nemmere for din patient eller dine kolleger? Så send din ide til webmaster@dsog.dk . Bestyrelsen vælger en vinder ifm. DSOG’s Efterårsmøde. Gevinsten er gratis adgang til DSOG´s 125 års jubilæumsmøde som af holdes på Hindsgavl Slot 14-15 april 2023.
Læs mere
Program for gynækologisk guidelinemøde 2022 finder du her.
Vel mødt!
Læs mere
Tilmelding til obstetriske guidelinegrupper til Obstetrisk guidelinemøde 2024 skal ske til tovholder senest 30.9.2022.
Inflammatorisk tarmsygdom (Ny): Tovholder: Hanna Jangø hanna.margareta.jangoe@regionh.dk
Gravide vegetarer og veganere (Ny): Tovholder: Paul Axelsson paulbryde@gmail.com & Kristina Renault kristina.martha.renault@regionh.dk
Præeklampsi (Rev): Tovholder: Jannie Dalby Salvig Jannie.Dalby.Salvig@rm.dk
PPROM (Rev- udsat fra 2023): Tovholder: Rikke Bek Helmig rikkhelm@rm.dk
Rheumatologisk sygdomme (Ny – udsat fra 2023): Tovholder: Jacob Lykke jacob.alexander.lykke.01@regionh.dk
IUGR (FGR) (Fælles føto-obst. Rev – udsat fra 2023): Tovholder: Marianne Sinding m.sinding@rn.dk
& Anne Nødgaard Sørensen anns@rn.dk
Cervix scanning (Fælles føto-obst. Rev): Tovholder: Camilla Wulff Camilla.Bernt.Wulff@regionh.dk & Julie Glavind Julie.glavind@clin.au.dk
Flyvning (Rev- udsat fra 2023): Tovholder: Sidsel Boie sidselboie@clin.au.dk
(Parvovirus (Rev): Tovholder: Louise Hornstrup louise.stig.hornstrup@regionh.dk & Lone Nørgaard lone.nikoline.noergaard@regionh.dk OBS! UDSKUDT TIL 2025)
Læs mere
Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har nu opdateret deres databank, eSundhed med data fra Fødselsregisteret til og med 2021.
https://www.esundhed.dk/Emner/Graviditet-foedsler-og-boern/Nyfoedte-og-foedsler-1997-
Det har taget meget lang tid, ikke mindst på grund af overgangen til LPR3
Heldigvis er der i den nye løsning kommet langt flere muligheder for at analysere både lokale og landsdækkende data
Vi glæder os til at præsentere løsningen på det næste nationale kodemøde.
I mellemtiden opfordrer vi til, at man sammenligner med egne data og melder tilbage til SDS, hvis der er fejl eller forslag til ændringer
På vegne af kodeudvalget
Lone Krebs
Læs mere
DSOG blev i starten af august kontaktet af taskforcen for kritisk sygehusmedicinbeholdning, og blev bedt om at tage stilling til om vi vil anvende Misofar® peroralt til igangsættelse af fødsler, som alternativ til Angusta®. Misofar® er registreret til vaginalt brug.
Grunden til henvendelsen er at Region Hovedstaden er ved at igangsætte den magistrelle produktion af misoprostol kapsler, og hvor hurtigt den skal igangsættes afhænger af, om vi vælger at anvende Misofar® oralt. De fleste afdelinger har fortsat en beholdning af det misoprostol (Angusta®) der blev skaffet til Danmark før sommerferien.
Den arbejdsgruppe der så på Angusta® problematikken før sommer, har gennemgået den litteratur der foreligger, vedrørende oral anvendelse af Misofar®. Derudover har der været dialog med kliniske farmakologer om farmakokinetikken.
Arbejsgruppen har valgt at foreslå at Misofar® kan anvendes peroralt, hvilket alle fødeafdelinger i Danmark har bakket op om.
Læs mere
Sundhedsstyrelsen ændrer afsnit 6.7 om celleprøve fra livmoderhalsen (smear) i Anbefalinger for svangreomsorgen i 2021, således at der almindeligvis ikke bør foretages rutinemæssig smear i graviditeten men afvente 8-ugers undersøgelsen efter fødslen. Ved klinisk mistanke om præ- eller manifest maligne tilstande bør kvinden henvises til vurdering og undersøgelse med kolposkopi og evt. biopsi på gynækologisk afdeling/hos gynækologisk speciallæge. Se vedhæftet retteblad.
Årsagen til ændringen er, at styrelsen efter udgivelsen har modtaget indvendinger vedr. afsnit 6.7 og det har vist sig, at der ikke var konsensus om de nye anbefalinger vedr. smear i graviditeten. Sundhedsstyrelsen har derfor besluttet, at man må afvente yderligere evidens på området.
Den tilrettede version anbefalinger for svangreomsorg 2022 kan downloades her:
Anbefalinger for svangreomsorgen - Sundhedsstyrelsen
Det skal understreges, at den eneste nye anbefaling vedrører smear i graviditeten. Resten af bogen er identisk med anbefalinger for svangreomsorg 2021, fraset enkelte sproglige rettelser.
Læs mere
Det tværfaglige symposium om mødredødelighed i Danmark arrangeret af den maternelle mortalitetsgruppe og DSOG, har vist sig at være i konkurrence med andre arrangementer i september. Set i lyset af dette har vi desværre valgt at aflyse mødet. De tilmeldte vil få gebyret refunderet.
Vi forventer at præsentere de nyeste tal for maternel mortalitet på NFOG kongressen 2023.
På gruppens vegne
Liselotte Torvin Andersen
Læs mere
Velkommen og tillykke til de nye hoveduddannelseslæger i Gynækologi og Obstetrik
Vi har pr. 1. oktober 2022 ansat 17 læger i en hoveduddannelsesstilling
DSOG ser frem til at få jer som engagerede kolleger
Held og lykke med jeres uddannelse
Læs mere
DSOG’s maternelle mortalitetsgruppe har i en længere årrække overvåget dødsfald blandt gravide, fødende og barslende kvinder i Danmark. Gruppen afholder nu et tværfagligt symposium d. 23 september på Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
Tilmeldingsfrist: 16. september 2022
Pris: 200 kr
Tilmelding her
Se program her
Læs mere