Information vedrørende Misofar® (Misoprostol) til oral brug

DSOG blev i starten af august kontaktet af taskforcen for kritisk sygehusmedicinbeholdning, og blev bedt om at tage stilling til om vi vil anvende Misofar® peroralt til igangsættelse af fødsler, som alternativ til Angusta®. Misofar® er registreret til vaginalt brug.

Grunden til henvendelsen er at Region Hovedstaden er ved at igangsætte den magistrelle produktion af misoprostol kapsler, og hvor hurtigt den skal igangsættes afhænger af, om vi vælger at anvende Misofar® oralt. De fleste afdelinger har fortsat en beholdning af det misoprostol (Angusta®)  der blev skaffet til Danmark før sommerferien.

Den arbejdsgruppe der så på Angusta® problematikken før sommer, har gennemgået den litteratur der foreligger, vedrørende oral anvendelse af Misofar®. Derudover har der været dialog med kliniske farmakologer om farmakokinetikken.

Arbejsgruppen har valgt at foreslå at Misofar® kan anvendes peroralt, hvilket alle fødeafdelinger i Danmark har bakket op om.