Revision af guidelinen "Herpes genitalis under graviditet og fødsel" i forhold til anbefalinger vedrørende den medicinske behandling

Herpes guidelinen er revideret lidt i forhold til anbefalingerne vedr den medicinske behandling. Der er ikke foretaget ændringer der har væsentlig betydning, men der er - mhp at gøre det nemmere både for os selv og for vores kolleger i almen praksis -justeret så anbefalingerne i guideline er i overensstemmelse med de generelle danske anbefalinger om medicinsk behandling af herpes.

Læs mere

DSOG´s gynækologiske kodeudvalg er genopstået

DSOG´s gynækologiske kodeudvalg er genopstået. Udvalgets primære formål er at ensrette og simplificere 
de koder, som omhandler det gynækologiske fagområde. På sigt vil udvalget udforme kodevejledninger.
Fremover vil alle ændringsforslag indenfor gynækologisk kodning skulle gå via udvalget.
Udvalget starter med at gennemgå koder relateret til abortområdet.

Læs mere

DSOG’s analyse og anbefalinger vedrørende igangsættelse pga. svangerskabslængde (2019-2020)

I 2019 er der offentliggjort nye resultater om fordele og ulemper ved at sætte fødsler i gang efter terminen. DSOG har gennemgået disse nye studier og vil anbefale nedenstående videre proces med henblik på en revision af de allerede eksisterende anbefalinger vedrørende igangsættelse efter terminen (Graviditas Prolongata, DSOG 2011).

DSOG ønsker at der udarbejdes en tværfaglig national klinisk vejledning (NKR) om igangsættelse efter terminen. Jordemoderforeningen og Jordemoderfagligt Selskab støtter begge ønsket om en NKR.

DSOG håber derfor på, at Sundhedsstyrelsen vil være indstillet på, at der hurtigst muligt starter en proces med udarbejdelse af en NKR om igangsættelse af fødsler. En NKR som de involverede faggrupper i enighed kan bakke op om til fordel både for de gravide og deres partnere.

Læs mere