Se venligst linket til kalenderen for yderligere information og program. Workshop titel: 6th Advanced Nordic Prolapse Surgery Workshop Tid: 20. januar 2014 Sted: Aarhus Universitet
Fødselshjælp til Berlingske
Berlingske går tæt på sikkerheden i fødselshjælpen. Det er vi som aktører på hvert vores sted taknemmelige for. Men der er brug for nuancer. I Berlingske ryger alle emner nemlig i én gryde (misoprostol, rupturer, skadede børn) i en sådan grad, at Berlingskes forsøg på belysning kulminerer i en enkelt kortsluttende konklusion: »Men antallet af bristninger betragtes jo som kvalitetsparameter af OECD. Vi har også sagerne med misoprostol og iltmangel. Har vi et generelt sikkerhedsproblem herhjemme i forbindelse med fødsler?« som Berlingske spørger i artiklen »Danske kvinder får trist topplacering« 26. december. Nej, vi har ikke et generelt sikkerhedsproblem. Men der er ting, som kan gøres bedre. Vi har et højt niveau for kvalitets- og sikkerhedsovervågning i Danmark på fødselsområdet. Det er et system, som tilstræber at uddrage erfaringer af fejl og utilsigtede hændelser og anvende disse erfaringer i forbedring på alle niveauer fra menig jordemoder og læge til afdelingsledelserne. For at kunne optimere sikkerheden er det dog bydende nødvendigt at kunne holde tingene adskilt – og den øvelse vil vi også gerne hjælpe Berlingske med.
Misoprostol: Sundhedsstyrelsen har iværksat en handlingsplan i forhold til at afdække behandlingstilbuddet omkring igangsættelse af fødslen. Og manglende fremskridt i fødslen, dystoci, er af Sundhedsstyrelsen valgt som et af de områder, der skal laves en national retningslinje for, så kvinder ved, at de får samme gode behandling uanset fødested. Samtidig ser regionernes Råd for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på, hvilke lægemidler, der skal bruges til at sætte fødsler i gang – så man sikrer sig, at der tages højde for alle forhold.
Alle tre aktiviteter har rammerne til at blive grundigt gennemarbejdet, hele vejen rundt. Af samme årsag er det desværre ikke processer, der kan overstås i løbet af et øjeblik.
Skadede børn: Hvert eneste af de meget få børn, som bliver skadet i forbindelse med graviditet og fødsel på grund af en fejl i behandlingen, er ét barn for meget. Derfor har jordemødres og fødselslægers organisationer i samarbejde med Patientforsikringen, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed iværksat en udredning, set på indsatser i nabolande og fundet nye veje til at køre den største fælles satsning på området nogensinde. En indsats, der er langt mere omfattende end i noget andet europæisk land. Sikre Fødsler, der er navnet på projektet, har som mål at halvere antallet af alvorligt skadede børn. At halvere et antal, der i forvejen er så lille, at der for en mellemstor fødeafdeling på 2.000 fødsler om året i snit går tre år mellem hver hændelse (givet, at der er ca. ti om året), det kræver virkelig noget af aktørerne.
Projekt Sikre Fødsler handler om, at vi skal være sikre i vores overvågning af fosterets tilstand, dersom fødslen rammes af komplikationer. Men vi skal også forebygge, at det kommer dertil, hvilket kræver fokus på en række forskellige parametre.
Derfor er alle jordemødre og fødselslæger i disse år i gang med en omfattende uddannelse i kommunikation, praksis omkring at gøre status i fødslen, praksis omkring medicin, der øger veerne, praksis omkring anlæggelse af sugekop og endelig træning i tolkning af fosterets hjertelyd. Vi begyndte i efteråret 2012, og de foreløbige resultater er meget positive. F.eks. har landets største fødeafdeling, Hvidovre, allerede reduceret antallet af børn født med lav Apgar score med 40 pct.
Det projekt har Berlingske mærkeligt nok betegnet som nøl! Det siger sig selv, at med den viden, vi har i dag, ville vi gerne være gået hurtigere frem, men der er altså også krav om, at store indsatser er velfunderede – hvilket kun er rimeligt. Fra de første møder om dette i 2009 er der arbejdet intenst på at finde formen og siden finansieringen.
Det fører os til det sidste emne i Berlingskes anklage om ringe patientsikkerhed:
Rekord i fødselsskader i form af bristninger i mellemkødet.
I den nylig offentliggjorte OECD-rapport står at læse om alvorlige bristninger af mellemkødet i forbindelse med en fødsel, at »andelen af fødsler med svære bristninger er en nyttig indikator på kvaliteten af obstetrisk behandling. Det er ikke muligt at forhindre enhver alvorlig bristning, men antallet kan reduceres gennem god ledelse af fødslen og god omsorg«.
Samtidig understreger OECD-rapporten selv, at man ikke uden videre kan sammenligne på tværs af landegrænser på grund af de meget forskellige registreringspraksis.
Der er ingen tvivl om, at det er umådeligt belastende for kvinder at få en alvorlig bristning, og at det er et område, der skal have og har stor opmærksomhed. Netop denne opmærksomhed har i Danmark gode vilkår i kraft af en fremragende registrering på fødselsområdet, hvor vi er blandt de førende i Europa til at registrere diagnoser og behandlinger.
Vores stærke fokus på bristninger betyder selvfølgelig også, at vi finder flere alvorlige bristninger, end vi gjorde tidligere, og flere kvinder bliver derfor i de her år tilbudt den rigtige behandling. Men det samlede antal bristninger er dog næppe højere, end det har været i mange år.
Kort sagt: Det er helt enkelt for unuanceret at udnævne danske fødeafdelinger til at have en kedelig rekord på de alvorlige bristninger baseret på tal fra OECDs rapport.
Vores konklusion er, at der er en meget høj standard for patientsikkerhed i dansk fødselshjælp – modsat hvad Berlingske beskriver. Hermed ikke sagt, at tingene ikke kan gøres bedre. Det kan de – og det arbejder vi på, ligesom vi fortsat gerne bidrager til diskussionen om sikkerhed og kvalitet på fødselsområdet i Danmark. Et område der om noget ligger os på sinde.
Kresten Rubeck Petersen, Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Beth Lilja, Direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ulla Astman, Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Lillian Bondo, Formand for Jordemoderforeningen
Abstracts for the 2014 NSGO meeting
On behalf of the NSGO steering committee I have the pleasure inviting for abstracts for the annual NSGO meeting in Iceland, Friday, June 13th 2014. We call for abstracts presenting YOUR study at this session of the annual meeting! Looking forward meeting you in Iceland, please mail your abstract no later than March 1st 2014 to: jab@dadlnet.dk
Jan Blaakaer, Professor, MD, DMSc Dept. of Obstetrics and Gynaecology Aarhus University Hospital, Denmark
Danske sundhedsmyndigheder godkender Misodel til igangsættelse af fødsel
Misodel er som det første misoprostol-baserede lægemiddel godkendt til behandling ved igangsættelse af fødsel i Danmark. Lægemidlet er et vaginalt indlæg, som løbende frigiver misoprostol, og som har et bånd, som sikrer, at behandlingen hurtigt kan afbrydes.Godkendelsen af Misodel er baseret på regulatoriske, kliniske studier med flere end 3.000 gravide kvinder. Misodel forventes at blive tilgængeligt i Danmark i begyndelsen af 2014. Lægemidlet er godkendt til igangsættelse af fødsel fra 36. graviditetsuge hos kvinder med umoden livmoderhals. Pressemeddelelse
Jordemoder Hanne Kjærgaard er sovet stille ind
Jordemoder Hanne Kjærgaard er sovet stille ind, søndag den 15. december, efter kort tids svær sygdom. Bisættelsen foregår i stilhed. Der bliver en mindehøjtidelighed, åben for den store kreds af venner og kolleger i fag og forskning, på fredag den 20. december kl 14.00, på Rigshospitalet, opgang 4 3. sal.
Det var Hannes ønske, at de, der måtte tænke på at sende blomster, i stedet betænker "Jordemoder Hanne Kjærgaards Mindelegat", kontonummer 0400-4018554157.
Lillian Bondo og Kit Dynnes Hansen
Nye medlemmer til arbejdsgrupper om nationale kliniske retningslinjer
Sundhedsstyrelsen har bedt DSOG om at udpege medlemmer til to nye arbejdsgrupper, der skal udarbejde nationale kliniske retningslinjer om hhv. dystoci og analinkontinens hos voksne. Vi skal udpege:
tre medlemmer til dystoci gruppen
og
et medlem til gruppen om analinkontinens.
Vi vil derfor bede intereserede medlemmer om at indsende en kort motiveret ansøgning til organisatorisk sekretær Pia Ertberg (pia.ertberg.02@regionh.dk) senest d. 31.12 2013.
Det anbefales at ansøgere orienterer sig om arbejdsgruppens opgaver og sammensætning, den forventede arbejdsmængde, tidsfrister mv i vedlagte kommisorier fra Sundhedsstyrelsen.
Udpegningsbrev til arbejdsgruppen vedr. NKR om analinkontinens hos voksne Kommissorium NKR analinkontinens
Udpegningsbrev arbejdsgruppe NKR Dystoci Kommissorium NKR Dystoci Habilitetserklæring til udfyldelse (fælles) Vejledning til habilitetserklæringen (fælles) Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR) (fælles)
Kresten Rubeck Petersen Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
DSOG åbner nyt debatforum
I et videnskabeligt selskab som DSOG, hvor der er tradition for diskussioner på et højt fagligt niveau til møderne, har det længe været et ønske for bestyrelsen, at medlemmerne kontinuerligt havde mulighed for, at føre diskussioner udenfor de årlige møders regi.
Derfor har vi arbejdet med at etablere et online debatforum, hvor medlemmerne har mulighed for at debattere aktuelle faglige emner, guidelines og lignende.
DSOG's debatforum er nu åbent og vi opfordrer alle medlemmer til at tage del i debatten. Her følger en kort introduktion:
1) Alle sidens besøgende kan læse debatindlæggene, mens det kræver, at man er oprettet som bruger for at deltage aktivt. Brug menu-punktet "Debat" og vælg underpunktet "Debatforum".
2) Man opretter sig nemt som bruger via siden Opret ny bruger. Medlemmerne opfordres til at benyttes sit fulde navn.
3) Efter at man er logget ind, kan man nu vælge undermenuen "Debatforum", hvorefter man ser de 6 aktuelle emneinddelte debatfora.
4) Under hvert forum kan man oprette nye emner (kaldet "Topics"). Tovholderen for en ny gynækologisk guideline kunne f.eks. oprette et "topic" med et diskussionsudkast til emneafgrænsning eller lignende. Såfremt man har et generelt debatindlæg kan man vælge at oprette dette under forummet "DSOG - generelt forum".
5) Man kan nu skrive nye indlæg eller svare på andres indlæg.
Idet debatten er offentlig, skal der naturligvis ikke debatteres person-sager eller skrives patient-henførbare oplysninger, ligesom vi på det kraftigste opfordrer til, at der føres en ordentlig og sober tone i debatten. Al aktivitet på debatten registreres, og man står naturligvis til ansvar for de indlæg, man måtte skrive i henhold til dansk lovgivning.
God fornøjelse med DSOG's debatforum - vi ser frem til en livlig debat med mange kvalificerede indlæg fra medlemmerne.
Søren Lunde Webredaktør, dsog.dk
EBCOG 2014 abstract deadline extended
The 23rd European Congress of Obstetrics and Gynaecology will be held on 7th -10th May 2014 in Glasgow. Abstract deadline is extended to 15th of december 2013. Submit now
Stemningsbilleder fra Efterårsmødet 2013
Knap 100 DSOG medlemmer deltog i Efterårsmødet 2013, som i år blev afholdt på Symbion i København. Fredagens tema var livsstilssygdomme og hvilke krav, vi som læger kan stille til patienterne. Carsten Lenstrup stod for festtalen til den efterfølgende fest på Domus Medica, inden sexologien stod for skud lørdag. En del af oplægholdernes slides er lagt online her. Efteruddannelsesudvalget og DSOG's bestyrelse vil gerne takke medlemmer, oplægsholdere og sponsorer for et godt møde og fremragende fest.
Efterårsmødet 2013
Efteruddannelsesudvalget glæder sig til at byde velkommen til Efterårsmødet 2013 på Symbion. Vi kan byde på et spændende program, som strækker sig over livsstil herunder specielt adipositas, og de krav det stiller til os som læger, til en snak om sexologi og de udfordringer, vi møder her. Lørdagens program er lavet i samarbejde med FYGO.