Berlingske går tæt på sikkerheden i fødselshjælpen. Det er vi som aktører på hvert vores sted taknemmelige for. Men der er brug for nuancer. I Berlingske ryger alle emner nemlig i én gryde (misoprostol, rupturer, skadede børn) i en sådan grad, at Berlingskes forsøg på belysning kulminerer i en enkelt kortsluttende konklusion: »Men antallet af bristninger betragtes jo som kvalitetsparameter af OECD. Vi har også sagerne med misoprostol og iltmangel. Har vi et generelt sikkerhedsproblem herhjemme i forbindelse med fødsler?« som Berlingske spørger i artiklen »Danske kvinder får trist topplacering« 26. december. Nej, vi har ikke et generelt sikkerhedsproblem. Men der er ting, som kan gøres bedre. Vi har et højt niveau for kvalitets- og sikkerhedsovervågning i Danmark på fødselsområdet. Det er et system, som tilstræber at uddrage erfaringer af fejl og utilsigtede hændelser og anvende disse erfaringer i forbedring på alle niveauer fra menig jordemoder og læge til afdelingsledelserne. For at kunne optimere sikkerheden er det dog bydende nødvendigt at kunne holde tingene adskilt – og den øvelse vil vi også gerne hjælpe Berlingske med.
Misoprostol: Sundhedsstyrelsen har iværksat en handlingsplan i forhold til at afdække behandlingstilbuddet omkring igangsættelse af fødslen. Og manglende fremskridt i fødslen, dystoci, er af Sundhedsstyrelsen valgt som et af de områder, der skal laves en national retningslinje for, så kvinder ved, at de får samme gode behandling uanset fødested. Samtidig ser regionernes Råd for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på, hvilke lægemidler, der skal bruges til at sætte fødsler i gang – så man sikrer sig, at der tages højde for alle forhold.
Alle tre aktiviteter har rammerne til at blive grundigt gennemarbejdet, hele vejen rundt. Af samme årsag er det desværre ikke processer, der kan overstås i løbet af et øjeblik.
Skadede børn: Hvert eneste af de meget få børn, som bliver skadet i forbindelse med graviditet og fødsel på grund af en fejl i behandlingen, er ét barn for meget. Derfor har jordemødres og fødselslægers organisationer i samarbejde med Patientforsikringen, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed iværksat en udredning, set på indsatser i nabolande og fundet nye veje til at køre den største fælles satsning på området nogensinde. En indsats, der er langt mere omfattende end i noget andet europæisk land. Sikre Fødsler, der er navnet på projektet, har som mål at halvere antallet af alvorligt skadede børn. At halvere et antal, der i forvejen er så lille, at der for en mellemstor fødeafdeling på 2.000 fødsler om året i snit går tre år mellem hver hændelse (givet, at der er ca. ti om året), det kræver virkelig noget af aktørerne.
Projekt Sikre Fødsler handler om, at vi skal være sikre i vores overvågning af fosterets tilstand, dersom fødslen rammes af komplikationer. Men vi skal også forebygge, at det kommer dertil, hvilket kræver fokus på en række forskellige parametre.
Derfor er alle jordemødre og fødselslæger i disse år i gang med en omfattende uddannelse i kommunikation, praksis omkring at gøre status i fødslen, praksis omkring medicin, der øger veerne, praksis omkring anlæggelse af sugekop og endelig træning i tolkning af fosterets hjertelyd. Vi begyndte i efteråret 2012, og de foreløbige resultater er meget positive. F.eks. har landets største fødeafdeling, Hvidovre, allerede reduceret antallet af børn født med lav Apgar score med 40 pct.
Det projekt har Berlingske mærkeligt nok betegnet som nøl! Det siger sig selv, at med den viden, vi har i dag, ville vi gerne være gået hurtigere frem, men der er altså også krav om, at store indsatser er velfunderede – hvilket kun er rimeligt. Fra de første møder om dette i 2009 er der arbejdet intenst på at finde formen og siden finansieringen.
Det fører os til det sidste emne i Berlingskes anklage om ringe patientsikkerhed:
Rekord i fødselsskader i form af bristninger i mellemkødet.
I den nylig offentliggjorte OECD-rapport står at læse om alvorlige bristninger af mellemkødet i forbindelse med en fødsel, at »andelen af fødsler med svære bristninger er en nyttig indikator på kvaliteten af obstetrisk behandling. Det er ikke muligt at forhindre enhver alvorlig bristning, men antallet kan reduceres gennem god ledelse af fødslen og god omsorg«.
Samtidig understreger OECD-rapporten selv, at man ikke uden videre kan sammenligne på tværs af landegrænser på grund af de meget forskellige registreringspraksis.
Der er ingen tvivl om, at det er umådeligt belastende for kvinder at få en alvorlig bristning, og at det er et område, der skal have og har stor opmærksomhed. Netop denne opmærksomhed har i Danmark gode vilkår i kraft af en fremragende registrering på fødselsområdet, hvor vi er blandt de førende i Europa til at registrere diagnoser og behandlinger.
Vores stærke fokus på bristninger betyder selvfølgelig også, at vi finder flere alvorlige bristninger, end vi gjorde tidligere, og flere kvinder bliver derfor i de her år tilbudt den rigtige behandling. Men det samlede antal bristninger er dog næppe højere, end det har været i mange år.
Kort sagt: Det er helt enkelt for unuanceret at udnævne danske fødeafdelinger til at have en kedelig rekord på de alvorlige bristninger baseret på tal fra OECDs rapport.
Vores konklusion er, at der er en meget høj standard for patientsikkerhed i dansk fødselshjælp – modsat hvad Berlingske beskriver. Hermed ikke sagt, at tingene ikke kan gøres bedre. Det kan de – og det arbejder vi på, ligesom vi fortsat gerne bidrager til diskussionen om sikkerhed og kvalitet på fødselsområdet i Danmark. Et område der om noget ligger os på sinde.
Kresten Rubeck Petersen, Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Beth Lilja, Direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ulla Astman, Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Lillian Bondo, Formand for Jordemoderforeningen