Udpegning til specialistgruppe for den Nationale Rekommandationsliste vedr. Kønshormoner

Sundhedsstyrelsen (Indsatser for Rationel Farmakoterapi) skal udpege 1 repræsentant til specialistgruppen for den Nationale Rekommandationsliste (NRL) med henblik på opdatering af hovedterapigruppen Kønshormoner.

De enkelte specialistgrupper, som indgår i arbejdet, skal være bredt sammensat i forhold til lægemiddelfaglig ekspertise, og medlemmerne skal have solid farmakologisk viden og indsigt i den kliniske hverdag.

Medlemmer udpeges for tre år af gangen med mulighed for genudpegning. Mødekadencen er som udgangspunkt 1-2 møder pr. år, suppleret med flere møder efter behov. Første møde finder sted d. 04.02.20 i tidsrummet 10-15. Medlemmer honoreres for forberedelses- og mødetid i forholdet 1:1 med en timetakst på kr. 690,00.

Specialistgruppens medlemmer må forvente en vis arbejdsindsats i form af læsning og diskussion af baggrundsnotater forud for møderne, samt evt. ad hoc kommentering og rådgivning under udarbejdelse af rekommandationer.

DSOG bliver repræsenteret ved to medlemmer af arbejdsgruppen.

Læs arbejdsgruppens kommissorium her

Interesserede bedes sende en kortfattet ansøgning inkl CV til organisatorisk sekretær Tine Greve på tinegreve@gmail.com. Ansøgningsfrist 3. december 2019.