Tilbagekaldelse af arbejdsgruppe

Da Institut for Rationel Farmakoterapi har igangsat et arbejde med udarbejdelse af en vejledning for behandling af overaktiv blære, har vi i Hindsgavl regi valgt at udskyde den annoncerede opdatering af Hindsgavl guideline om ”medicinsk behandling af urin inkontinens”.

Styregruppen for Hindsgavl guidelines har ikke været informeret om det planlagte arbejde i Institut for Rationel Farmakoterapi, som også involverer gynækologer. Det vil være dobbeltarbejde at lave de to guidelines parallelt, og dette er baggrunden for at tilbagekalde annonceringen af arbejdsgruppen. Når vejledningen fra Institut for Rationel Farmakoterapi foreligger, vil vi tage stilling til opdatering af den eksisterende Hindsgavl guideline.

Vi beklager forviklingerne i denne sag.

På Hindsgavl styregruppens vegne

Marianne Glavind-Kristensen