Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har valgt ledende overlæge, MPA, Thomas Larsen fra Aalborg Universitetshospital til ny formand.
Thomas Larsen er kandidat fra Aarhus Universitet år 1999, speciallæge i gynækologi og obstetrik i år 2007, skrev MPA afhandling i år 2013 om struktur og ledelse i sundhedsvæsenet.
Han er uddannet på en række afdelinger i Aarhus og Aalborg og har løbende klinisk efteruddannet sig med særlig fokus på urogynækologi samt administrativt med en Master i Offentlig Administration. Han har de senere år været ansat som ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Thomas Larsen har gennem mange år været faglig og organisatorisk aktiv herunder i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis bestyrelse og underudvalg samt en række nationale og regionale fora.
Thomas Larsen er 45 år gammel og bor i Viborg.
Thomas Larsen har været næstformand i DSOG de sidste to år og afløses på denne post af Hanne Brix Westergaard, overlæge, ph.d., Nordsjællands Hospital, Hillerød, Gynækologisk-obstetrisk afdeling G.