Region Midtjylland varsler nye besparelser på fertilitetsbehandling med forslag om lukning af fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital. Lukning af en fertilitetsklinik vil uvægerligt føre til forringede muligheder for behandling af patienter med reproduktionssygdomme. Det er ikke hvad der er brug for, tværtimod. Hvert 10. barn i Danmark bliver til med hjælp fra en fertilitetsklinik og trods denne indsats fødes der fortsat for få børn i Danmark. Selv med den nuværende indsats på fertilitetsklinikkerne er fødselsraten pr kvinde kun 1,69.
De offentlige klinikker udførte i 2014 i alt 15.200 fertilitetsbehandlinger for et samlet budget på 0,09 % af sundhedsbudgettet. For disse midler får omkring 70 % af parrene et barn efter et samlet offentligt behandlingstilbud. Der er således tale om en meget effektiv og billig behandling, som har langt rækkende konsekvenser, idet hvert barn der fødes bidrager positivt til samfundsøkonomien i løbet af et livsforløb. Det er på denne baggrund både visionsløst og ansvarsløst at fortsætte besparelserne til behandling af patienter med reproduktionssygdomme. Og for de kvinder og par, der er ufrivilligt barnløse vil det være yderligere en belastning, at behandlingstilbuddet forringes.
Med forslaget om lukning af fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital må der forventes længere ventetid til behandling, og der skabes usikkerhed om den fremtidige varetagelse af en højtspecialiseret behandling som præimplantations gen-diagnostik ved arvelige sygdomme. Hvis lukningen af fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital effektueres vil antallet af uddannelsessteder indenfor området yderligere blive reduceret, hvilket vil have store konsekvenser for kapaciteten af kvalificeret sundhedspersonale til at varetage fertilitetsbehandlingen fremover.
Vi har ikke brug for yderligere forringelser på fertilitetsbehandling. Tværtimod, er der behov for en opprioritering af området, så vi også fremover kan sikre tilstrækkelig og kvalificeret hjælp til denne patientgruppe.
Elisabeth Carlsen på vegne af Dansk Fertilitetsselskab og
Karen Wøjdemann på vegne af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi