Fosterovervågning gravide og COVID-19 - kontrolprogrammet indstilles

Med pandemiens udvikling og rigtig mange SARS-CoV-2 smittede gravide uden fund øget risiko for alvorlige udfald for mor og foster med omikron-varianten, har Dansk Føtalmedicinsk Selskab (DFMS) besluttet at indstille de mange extra skanninger pga COVID. 

Man har i DMFS forhørt sig rundt omkring i afdelingerne og efter hvad man har kunnet finde frem til, så er der ikke observeret tilfælde af negativt føtalt outcome efter at omikronvarianten overtog  æteren.

Vi følger situationen og er klar til at genindføre et fornyet kontrolprogram, såfremt vi får nye varianter, der angriber fosteret eller placenta.

DSOGs guidelinegruppen og DFMS opfordrer dog fortsat til for gravide med COVID, at

  • placenta stadig sendes til undersøgelse, hvis der er/har været tegn på placentainsufficiens.

  • hvis man skulle få en gravid indlagt med COVID på intensiv, laver en individuel plan for videre kontrol, herunder forstertilvækst og flow.

  • endelig skal gravide med mindre liv – uanset COVID-status fortsat håndteres på vanlig vis.

DSOGs guidelinegruppen kommer med en opdateret 11. version af guidelinen indenfor kort tid. I denne er også inkluderet ovenstående, men da ændringen i fosterovervågning er så organisatorisk tung, er den hermed udmeldt særskilt dd.!!