Pr. 1.Januar 2023 har vi brug for en ny dansk Associate Editor ved Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica (AOGS)
Som Associate Editor bliver du en del af AOGSs redaktion, som består af:
Chief Editor (chefredaktør)
Deputy Chief Editor
Assistant Chief Editor (assisterende redaktør)
Editorial Manager (redaktionssekretær)
1 international Associate Editor samt 15 nationale Associate Editors (nationale redaktører), hvoraf 3-4 udpeges af DSOG. Udpegningerne sker for 4 år ad gangen med mulighed for forlængelse i yderligere 2 perioder, dvs. i maksimalt 8 år.
AOGS er inde i en meget positiv udvikling med et stigende antal tilsendte manuskripter og en stigende impact factor (2022 IF = 4.3).
Som Associate Editor får du hvert år tilsendt godt 30 manuskripter til vurdering og skal stå for udpegning af reviewers (peer review).
Der er et tæt samarbejde mellem de nationale redaktører, chefredaktøren, den assisterende chefredaktør samt redaktionssekretæren, og der afholdes to fælles redaktionsmøder om året. Manuskripter allokeres til de nationale redaktører under hensyntagen til deres eget ekspertområde.
Akademiske kvalifikationer er en forudsætning for ansættelse.
Som redaktør skal du være speciallæge i obstetrik og gynækologi og have en ph.d.-grad. Redaktionsarbejdet giver erfaring og indblik i videnskabeligt publikationsarbejde og er akademisk meritterende.
Redaktørernes udgifter afholdes af NFOG, hvor der i budgettet hvert år er afsat ca. 37.000 kr pr redaktør. Der gives et honorar baseret på antal behandlede manuskripter, og udgifter til for eksempel computerudstyr samt kongres- og rejseudgifter i relation til redaktionsarbejdet dækkes.
Redaktionsmøder dækkes separat
For at sikre en så bred faglig repræsentation i den samlede nordiske redaktionsgruppe vil en ansøger med særlig erfaring indenfor obstetrik/perinatologi blive foretrukket denne gang.
Hvis du er interesseret i det spændende og givende arbejde, der ligger i AOGS’s redaktionelle proces og ønsker at bidrage til tidsskriftets og specialets fortsatte positive udvikling i Norden, kan du høre mere ved at kontakte Martin Rudnicki, der de sidste 8 år har været en af DSOGs udpegede redaktører eller chefredaktør Ganesh Acharya.
Chief Editor, Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica
Professor Ganesh Acharya
Tlf: +46 704381591
e-mail: ganesh.acharya@ki.se
Associate Editor Professor Martin Rudnicki
e-mail: Martin.Rudnicki@rsyd.dk
Motiveret ansøgning inkl. relevant CV bedes sendt til DSOG’s webmaster på webmaster@dsog.dk inden d. 7.december 2023.