Muligheden for at blive en del af ekspertpaneler vedr. medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til IVD. 

EU Kommissionen har offentliggjort ansøgningsskemaerne til ekspertpaneler for medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro diagnostik jf. de nye EU forordninger.

Ekspertpanelerne skal give konsistent videnskabelig, teknisk og/eller klinisk rådgivning om implementering af forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr.

Det er altså en mulighed for at få dansk repræsentation i dette arbejde, som giver mulighed for at have indflydelse på vurderingen af specifikke høj-risiko medicinsk udstyr før de kommer på markedet, ligesom ekspertpanelerne vil blive involveret i andre opgaver som bidrager til udviklingen af fælles specifikationer til klinisk vurdering af udstyrskategorier, vejledende dokumenter eller standarder.

Der skal nedsættes 11 ekspertpaneler, fordelt som følgende: 

(1) Orthopaedics, traumatology, rehabilitation, rheumatology; 

(2) Circulatory system; 

(3) Neurology; 

(4) Respiratory system, anaesthesiology, intensive care; 

(5) Endocrinology and diabetes; 

(6) General and plastic surgery and dentistry; 

(7) Obstetrics and gynaecology, including reproductive medicine; 

(8) Gastroenterology and hepatology; 

(9) Nephrology and urology; 

(10) Ophthalmology; 

(11) In-vitro diagnostic medical devices (IVD).

 

Derudover skal der nedsættes et overordnet screeningspanel, som skal gennemgå alle forespørgsler og visitere dem til de rigtige ekspertpaneler.

Ekspertpanelerne kan efter aftale med Kommissionen oprette permanente eller ad-hoc undergrupper, der er betroet specifikke opgaver og sammensat af et vist antal af dets medlemmer. 

Kommissionen håber på, at man kan rekruttere 246 eksperter til at dække de 11 (12) ekspertgrupper, og derudover få en central liste på 1000 eksperter som man kan trække ind i task forces ad hoc efter behov, samt til at afløse i ekspertpanelerne hvis et medlem stopper.

Til at starte med vil Kommissionen kompensere for den tid man bruger i et ekspertpanel, men på sigt er det meningen at de skal finansieres gennem gebyrer.

Fristen for at ansøge om at blive en del af et ekspertpanel er den 10. November 2019.

Link til ansøgningsskemaer: 

https://ec.europa.eu/growth/content/call-expression-interest-expert-panels-medical-devices-and-vitro-diagnostic-medical-devices_en