Indkaldelse til DSOG’s ekstraordinære generalforsamling d. 19.november 2021

Indkaldelse til DSOG’s ekstraordinære generalforsamling d. 19.november 2021

Dagsorden:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

2. Formand og næstformand orienterer

3. Forslag til sagsbehandling fra bestyrelsen: (vedtaget Generalforsamlingen 16.april 2021, men genfremsat da 1/3 af DSOGs medlemmer ikke var tilstede 16.april 2021)

Vedtægtsændring: til paragraf 5 tilføjes Selskabet kan tegnes økonomisk af kassereren og formanden.:
§ 5. Selskabets øverste myndighed er generalforsamlingen. Bestyrelsen repræsenterer selskabet udadtil og leder dets virksomhed. Selskabet kan tegnes økonomisk af kassereren og formanden.

Begrundelse: Når DSOGs bestyrelse eller en styregruppe får ny formand eller kasserer tager det flere måneder at give dem kort og adgang til konti, fordi alle i bestyrelsen skal ind med NEM ID, billeder af pas etc og skrive under på at den nye formand/kasserer kan få adgang til konti.

Læs mere

Nye guidelinegrupper til gynækologisk guidelinemøde 2022

Medlemmer af DSOG kan frem til 1. november 2021 melde sig til de nye guidelinegrupper som skal præsenteres til gynækologisk guidelinemøde 2022 .

Man tilmelder sig ved at sende en mail til tovholderen

Læs mere

Ny version af målbeskrivelsen - lille ændring med tilføjelse af u-kursusmodul i gynækologisk UL

Der vil komme en ny version af målbeskrivelsen gældende fra 1/12-2021. Ændringen går på, at vores dygtige kursister får en ekstra dag til at lære mere om gynækologisk ultralyd. Den dag lægges i tilknytning til kurset i benign gynækologi, som fremadrettet bliver på 4 dage. Ændringen er at finde i H9 Gynækologisk ultralyd samt under 3.5.2.1 Obligatoriske specialespecifikke kurser - kurset i benign gynækologi.

VH Anna Aabakke, formand for UU og Marie Søgaard, Hovedkursusleder

Læs mere

DSOG søger medlem til at indgå i arbejdsgruppe til udarbejdelse af retningslinje vedrørende tvangsfjernelse fra fødslen

Dansk pædiatrisk selskab er ved at opstarte udarbejdelsen af en retningslinje vedrørende tvangsfjernelse fra fødslen. Afgrænsningen går til efter beslutningen er taget og fokus er på den praktiske håndtering af "det gode forløb".

Er du interesseret i at indgå i gruppen, send venligst kort ansøgning samt CV til DSOG’s webmaster senest d. 3. oktober.

Læs mere

Obstetrisk kodemøde 2021

Endelig kan vi afholde nationalt obstetrisk kodemøde!

Kom til Rigshospitalet d. 4. november og hør spændende oplæg om blandt andet: kommende uddata-løsning for os brugere af obstetriske data, økonomi i sundhedsvæsnet, hyppighed af neonatal død, nyt fra DKF, og præsentation af forskningsprojekter.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding via link nederst i programmet

Læs mere

Delkursusleder søges til det specialespecifikke kursus: Kommunikation og Information

DSOG søger delkursusleder til det specialespecifikke kursus i kommunikation og information.

Vi søger en speciallæge i gynækologi/obstetrik med interesse for og dokumenteret erfaring med praktisk kommunikationstræning. Ansøger bør have erfaring med undervisning og formidling kombineret med et godt kendskab til målbeskrivelsen og organisatoriske evner. Den anden delkursusleder er fra region øst, og der tilstræbes delkursusledere fra forskellige regioner, men alle er selvfølgelig meget velkomne til at ansøge!

Ansøgning:

Motiveret ansøgning inkl. CV mailes til: formand for UU Anna Aabakke (uuformand@dsog.dk)

Ansøgningsfrist: Søndag d. 3. oktober 2021

Læs mere

Styrelsen for patientsikkerhed afholder en virtuel temadag om patientsikkerhed for mødre og nyfødte 17. september

Styrelsen for patientsikkerhed afholder en virtuel temadag om patientsikkerhed for mødre og nyfødte i anledning af World Patient Safety Day.

Det er virtuelt, gratis og kræver ikke tilmelding.

Tidspunkt d. 17/9 fra kl. 9.30-15.35.

Det er et spændende program, bl.a. om angusta og sikre fødsler.

https://stps.dk/da/arrangementer/temadag-om-patientsikkerhed-for-moedre-og-nyfoedte,-17-september-2021/program-for-temadag-om-patientsikkerhed-for-moedre-og-nyfoedte,-17-september-2021/

Læs mere

DSOG´s Efteruddannelsesudvalg og FYGO kan med stor (gensyns-) glæde byde velkommen til Efterårsmødet 2021.

Vi byder velkommen til Efterårsmødet 2021 efter en længere COVID-19 pause. Som noget nyt afholdes mødet i år på en enkelt dag, som så til gengæld er udvidet lidt, men stadig slutter med vores traditionsrige middag og fest i Domus Medica.

Den røde tråd i år er ”Udfyldninger”, fra cyster og fibromer hos både den gynækologiske og den obstetriske patient, og hvordan vi tackler tuboovarielle abscesser, til diagnostik og behandling af uretrale udfyldninger. Et spændende indlæg bliver også de udfordringer fibromer i forbindelse med fertilitetsbehandling og under graviditet byder på, og hvordan de håndteres: skal vi behandle konservativt eller med kirurgi; og til slut et besøg i det oversete organ, placenta, hvor vi vil blive klogere på udredning og betydningen af de forskellige fund.

Midtvejs kommer vi også en spændende tur rundt om Generation YZ, både når vi mødes i generationerne som kolleger og medarbejdere, men ikke mindst i mødet med patienten, hvor vi kan blive udfordret.

Emnerne favner bredt, og vi håber at se jer alle; både gynækologer, obstetrikere og praktiserende speciallæger.

Et stort varmt på gensyn fra FYGO og EFU 😊

Se programmet her

Tilmelding

Læs mere