DSOG’s arbejdsmiljøpris tilegnes en kollega eller en afdeling, som har gjort en forskel for det psykiske og/eller fysiske arbejdsmiljø på afdelingen eller i klinikken.
Udvælgelsen foretages af DSOG’s bestyrelse blandt de indstillede og prisen overrækkes på DSOG’s Forårsmøde.
Der skal indsendes kortfattet, skriftlig indstilling som skal være bestyrelsen i hænde senest den 21. marts 2021. Indsendes pr. mail til DSOG’s webmaster Malou Barbosa: malou.barbosa@gmail.com
Læs mere
I læste rigtigt! DSOG er i fuld gang med at arrangere DSOG’s Forårsmøde som bliver afholdt d. 16.-17.april 2021.
På trods af at vi er klar over, at der er en risiko for, at vi ikke vil kunne gennemføre et fysisk møde, har vi alligevel valgt at planlægge Forårsmødet. Vi arbejder endvidere på en virtuel løsning.
Vi påtænker indtil videre at stile mod at gennemføre mødet inden for bestemte rammer (ifht. antal deltagere etc) og selvfølgelig under forudsætning af, at retningslinjerne tillader det på det pågældende tidspunkt.
Vi glæder os til at se jer. Det foreløbige program for fredagen kan ses her
Læs mere
Der søges en delkursusleder til Forskningstræningskursus 1 og 2: Studiedesigns og Forskningspraksis
Ansvarsområde: I samarbejde med de øvrige 2 delkursusledere varetage planlægning, afvikling og evaluering af forskningstræningskursus 1 og 2. Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.
Arbejdsopgaver: Delkursusledere har ansvar for det endelige kursusprogram og står for den praktiske afvikling af kurset inkl. udsendelse af kursusmateriale og evaluering af kurset. Delkursusledere varetager selv en stor del af undervisningen på kurset.
For spørgsmål kontakt: Hovedkursusleder Ida Kirkegaard (idakirke@rm.dk) eller blivende delkursusledere: Ulrik Kesmodel (U.kesmodel@rn.dk) og Øjvind Lidegaard (oejvind.lidegaard@rgeionh.dk).
Motiveret ansøgning samt CV mailes til hovedkursusleder Ida Kirkegaard (idakirke@rm.dk).
Ansøgningsfrist: 7.februar 2021
Læs mere
KORREKT ABORTKODNING ER SVÆRT – nu er det blevet lidt lettere
Pr. 1. januar 2021 vil der indtræffe mindre ændringer i de koder der anvendes i diagnose- og procedurekodning til abort og tidlige graviditetskomplikationer.
Der er enkelte koder der udgår, og nye der er oprettet. Desuden har vi ændret ordlyden af nogle koder. Alt sammen med det formål at forenkle, og så vidt muligt undgå fejlkodninger.
Samtidig har vi udgivet en kodevejledning som vi håber, vil gøre det lidt nemmere.
Godt nytår – og god kodning!
Mvh. Gynækologisk Kodeudvalg
Læs mere
Med baggrund i en bevilling fra Danske Regioner, er der nu lavet en ret omfattende revision af E-læringskurset “Sikre fødsler”.
Kurset består fortsat af en obligatorisk og en frivillig del omfattende henholdsvis teoretiske elementer og cases. De obligatoriske cases udgøres dels af nye cases, dels af reviderede udgaver af tidligere cases.
Det er op til de respektive fødeafdelingers ledelser at tage stilling til, hvornår deres medarbejdere skal gennemgå det reviderede kursus – om alle skal gennemgå kurset umiddelbart, eller om de blot skal gennemføre den nye udgave af kurset efter den hidtidige plan for, hvor hyppigt kurset skal gennemføres.
På vegne af projektgruppen
Lone Hvidman
Læs mere
Forskningstræning kursus 4 - Formidling og implementering af forskning - 7.-8. januar 2021 er aflyst pga. Corona pandemien. Ny dato samt videre information følger.
Læs mere
Aktuelt er der på de sociale medier en debat vedrørende kvinders fødselsoplevelser og oplevelse af gynækologiske undersøgelser - og i forbindelse dermed også af og til oplevelse af svigt. Retorikken i debatten især på Facebook har til tider været meget skarp og til tider splittende både i og mellem faggrupperne (jordemødre og læger). DSOG, Dansk Jordemoderfagligt Selskab og Jordemoderforeningen tager skarpt afstand fra denne retorik og støtter et anerkendende, konstruktivt og respektfuldt samarbejde mellem faggrupperne.
Læs mere
Dansk konsortium for multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik er en organisation, der har til formål at bistå med/udføre store, metodologisk robuste danske studier, gerne af RCT-design, til fordel for danske og udenlandske patienter inden for gynækologi og obstetrik.
Konsortiet kan bl.a. tilbyde at hjælpe med review af protokoller mht. metode, økonomi og gennemførlighed og vil bistå med kontakt til afdelinger og speciallæger i Danmark, der vil kunne indgå i studierne.
I den forbindelse kan alle interesserede enkeltpersoner, forskergrupper eller guidelinegrupper med gode ideer til sådanne projekter indsende en projektskitse til styregruppen:
Deadline 20/1 2020
Læs mere
Hermed følger 8. version af guidelinen ”Klinisk vejledning vedrørende håndtering af COVID-19-gravide, fødende og barslende kvinder”.
Guidelinen er en revision af de tidligere opdaterede vejledninger og udarbejdet af en nyetableret guidelinegruppe bestående af udpegede medlemmer fra Jordemoderforeningen, Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) og Dansk Selskab for obstetrik og Gynækologi (DSOG).
Dokumentet er et klinisk supplement til Sundhedsstyrelsen (SST) generelle retningslinjer ”Retningslinje håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet”
I bedes at være opmærksomme på, at der i dokumenterne “Spørge-guide vedr. COVID-19 telefonisk visitation graviditet/fødsel” og “Håndtering ved ankomst, påvist eller mistanke om COVID-19 infektion” er ændringer i henhold til SSTs retningslinjer. Blandt andet at en fødende kvinde, uanset testsvar, skal på isolationsstue, såfremt hendes partner/anden i husstanden er positiv/der er mistanke om COVID-19.
Dokumenterne kan læses her
Læs mere
DFKO indkalder til virtuel generalforsamling d. 9. januar 2021 kl 10.00-12.45. Link til deltagelse kan ses senest 1 uge før mødet på www.gynaekologer.dk på medlemssiden. Hvis man ikke har adgang til hjemmesiden kan link rekvireres hos formanden Frank Henning Pedersen på fp@dadlnet.dk.
Læs indkaldelsen her
Læs mere