Vi har ansat Kamilla Kannegård Karlsen som ny delkursusleder på u-kurset Intrapartal Obstetrik. Kamilla Kannegård Karlsen er afdelingslæge i obstetrisk team på OUH, hvor Kamilla har arbejdet siden hun i januar 2021 blev færdig som speciallæge. Kamilla arbejder i det daglige med det subakutte og akutte arbejde i afdelingens akutmodtagelse og på fødegangen. Kamilla har stor undervisningserfaring blandt andet fra SDU med færdigheds- og simulationstræning i egen afdeling og via Simulationscentret på OUH. Derudover har Kamilla undervist på FYGO’s intrapartal obstetrik kursus de sidste par år.
Vi byder Kamilla velkommen som delkursusleder,
På vegne af undervisningsudvalget i DSOG, Lars Alling Møller
Dansk konsortium for multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik vil fremover være kendt under akronymet DOiT og har fået en ny hjemmeside. Se mere på www.dsogdoit.dk
Vi har pr. 1. oktober 2024 ansat 18 læger i en hoveduddannelsesstilling i Gynækologi & Obstetrik
DSOG ser frem til at få jer som engagerede kolleger. Held og lykke med jeres uddannelse!
Med venlig hilsen
Lise Lotte Torvin Andersen
Formand DSOG
Lars Alling Møller
Hovedkursusleder
Da Annette Settnes og Pernille Ravn efter mange års virke som delkursusledere for det specialespecifikke kursus Benign Gynækologi har valgt at stoppe, ansøger vi hermed om 2 nye delkursusledere.
Vi søger speciallæger i gynækologi/obstetrik, som har interesse for og dokumenteret erfaring med benign gynækologi. Desuden gerne erfaring med undervisning og formidling kombineret med et godt kendskab til målbeskrivelsen og organisatoriske evner. Der tilstræbes delkursusledere fra forskellige regioner.
Delkursuslederne har til opgave at planlægge, organisere og evaluere af kurset. Desuden løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.
I den motiverede ansøgning vil vi – udover din motivation for at søge stillingen – høre, hvad du mener at kunne tilføre kurset.
Motiveret ansøgning inkl. CV med reference til de 7 lægeroller mailes til formand for UU Anne Gamst (ANGCRI@rm.dk). Ansøgningsfrist: 1. august 2024
Vi inviterer hermed til vores årlige gynækologiske guidelinemøde d. 6. - 7. september 2024, som traditionen tro, bliver afholdt på smukke Hindsgavl Slot.
Vi vil blive opdateret på den seneste viden indenfor gynækologiske guidelines og drøfte diverse aspekter omkring disse, møde andre gynækolog-glade kollegaer, spise god mad og danse til den lyse morgen. Vi glæder os til at se jer!
For de hurtige er der early-bird pris ved tilmelding før d. 16. august kl. 23. I år er billetprisen differentieret i forhold til overnatning i delt dobbeltværelse eller enkeltværelse. Ved tilmelding skal det også angives om der ønskes ”to go” sandwich eller ej, dette for at reducere madspild.
Tilmelding foregår via Safeticket
Tilmeldingen lukker den 30/8 kl. 23.
Gruppen for subspecialisering indenfor benign gynækologi søger 2 nye medlemmer.
Vi tilstræber, at gruppen bliver bredt sammensat og opfordrer også yngre speciallæger til at søge.
Motiveret ansøgning inkl. CV sendes til Eva Dreisler, Rigshospitalet (eva.dreisler@regionh.dk) og Kresten R. Petersen, Herlev-Gentofte Hospital (Kresten.rubeck.petersen@regionh.dk) ) senest d. 1. august 2024
International Journal of Gynecology & Obstetrics (IJGO) – the official journal of FIGO – is a peer-reviewed scientific journal publishing articles on all aspects of obstetrics, gynecology, and related subjects, with emphasis on matters of worldwide interest.
FIGO wishes to appoint two additional Deputy Editors-in-Chief to join the IJGO Editorial Board in 2024 for a 2-year period (renewable for a further 2 years by mutual agreement).
Expressions of interest should be sent by 10 June 2024 by email to ijgo@figo.org. Shortlisted candidates will be invited for interview via Microsoft Teams in July 2024.
Der var i slutningen af 2022 og frem til sommeren 2023 et højt niveau af infektioner med gruppe A streptokokker (GAS, Streptococcus pyogenes) i Danmark, EPI-NYT 3 og 4/7-2023. Den samme situation blev observeret i en række andre lande. Antallet af infektioner toppede i januar 2023 med en mindst 3 gange højere incidens af såvel GAS som invasive GAS sammenlignet med toppen i 2018/19, det vil sige i tiden før corona-nedlukningen.
Årsagen til stigningen i invasive GAS var dels en ny aggressiv variant, M1DK, og dels, i lighed med de aktuelle epidemier med mycoplasma pneumonia og kighoste, nedsat immunitet i befolkningen efter corona-nedlukningen.
For vores gynækologiske og obstetriske patienter gælder, at vi har set flere tilfælde af nekrotiserende fasciitis, samt sepsis og gruppe A streptokok toksisk shock syndrom.
I flere lande anbefales at isolere patienter mistænkt for GAS infektion i første døgn efter opstart af behandlingen, idet man har set tilfælde af nosokomiel smitte under indlæggelsen.
Rikke Bek Helmig, på vegne af DSOG,
Medlemmer søges til revision af afsnit om Referenceværdier ved brug af skalp laktat under guidelinen: Fosterovervågning under fødslen – Metoder.
Tilmelding til tovholdere senest 3.5.2024: Karen Wøjdemann karen.reinhold.woejdemann@regionh.dk & Nana Wiberg nwb@regionsjaelland.dk
Tovholdere sender besked til ansøgere om man har fået plads i gruppen snarest muligt efter tilmeldingsfrist.
DSOG’s Konsortium for multicenterstudier indenfor gynækologi og obstetrik har til formål at skabe rammer for og facilitere igangsættelse og gennemførelse af nationale multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik. Konsortiet fungerer som rådgivende organ for multicenterstudier; og fokus vil i den kommende tid især være på at arbejde med platformsforsøg til gavn for alle afdelinger i Danmark, uanset størrelse.
Styregruppens opgaver er bl.a.:
- At vurdere studieprotokoller for multicenterstudier og optimere dem.
- At hjælpe med kontakt til de enkelte afdelinger mhp. koordinering.
- At promovere multicenterstudier.
Indsend en motiveret ansøgning (maks. 1 A4-ark) samt kortfattet CV (maks. 1-2 sider) senest den 21/5 2024 til: julie.glavind@clin.au.dk
DSOG, DFMS (Dansk Føtalmedicinsk Selskab) og DSMG (Dansk Selskab for Medicinsk Genetik) har forfattet et fælles holdningspapir efter offentliggørelsen af Etisk Råds rapport vedrørende fosterundersøgelser og etik. Vi er glade for, at et enigt Etisk Råd mener, at et offentligt tilbud om fosterundersøgelser til alle gravide er godt. På den baggrund hilser vi en nuanceret samfundsdebat om fosterundersøgelser meget velkommen. Vi oplever, at Etisk Råds rapport som helhed peger i retning af en begrænsning af kvindens/parrets selvbestemmelse, når rådet fx peger på at indskrænke antallet af tilgængelige undersøgelser/tests og dermed indskrænke kvindens adgang til en abort, hvis hun måtte ønske det på baggrund af resultaterne. Dette finder vi meget bekymrende. Læs det fælles holdningspapir her
Tillykke til Paul Axelsson, 1.reservelæge, Sygehus Lillebælt, Kolding, som af Styregruppen for Forskningstræning og Uddannelsesudvalget er udpeget som ny delkursusleder til forskningstræningskursus 1 og 2: Studiedesigns og Forskningspraksis.
Paul overtager posten efter Linn Arendt. Vi takker for Linns indsats gennem de sidste år og ser frem til det kommende samarbejde med Paul
Skal du med til DSOG's Forårsmøde ? Hvis du vil sikre dig overnatning på smukke Hindsgavl Slot, så skal du til at skynde dig at melde dig til. Vi glæder os til to dage med høj faglighed og hyggeligt samvær.
Tilmelding: https://na.eventscloud.com/ereg/index.php?eventid=782703
Læs mere på siden om Forårsmødet
Dagsorden generalforsamling
Vi søger en delkursusleder til det specialespecifikke kursus intrapartal obstetrik.
Ansvarsområde: Planlægning, afvikling og evaluering af det specialespecifikke teoretiske kursus Intrapartal obstetrik. Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.
Mål: At sætte den uddannelsessøgende læge i stand til at forstå mekanismerne ved samt at håndtere normal og patologisk fødsel og puerperium; specielt baggrund for og håndtering af den komplicerede fødsel, igangsættelse af fødsel, stimulation og hæmning af veer, dystoci, tokolyse, hyperstimulation, ante- og intrapartal blødning, intrapartal fosterovervågning, smertelindring, uterinruptur, føtal asfyksi, CTG, skalp-pH, vacuumextraction, skulderdystoci, vaginal forløsning af UK, post partum blødning, perinealruptur, infektioner i graviditet, fødsel og puerperiet, maternel død, puerperale infektioner, perinatal audit, obstetrisk kodning og kvalitetssikring.
Varighed: 3 dage – 20 forelæsningstimer samt introduktion og diskussioner
Start: Første kursus som delkursusleder er februar 2025.
Motiveret ansøgning inkl. CV med beskrivelse af dine kompetencer i de 7 lægeroller mailes til formand for UU Anne Gamst (ANGCRI@rm.dk)
Ansøgningsfrist: 14. april 2024
Styrelsen for Patientklager har behov for nye sagkyndige inden for gynækologi og obstetrik, især en ekspert i kvindelig infertilitet til erstatningsområdet og sagkyndige til vurdering af behandlingsklagesager i almindelighed.
At være sagkyndig er en fleksibel opgave, hvor man har stor indflydelse på hvor mange sager man påtager sig at vurdere, ligesom man kan løse opgaven hjemmefra. Læs mere om at være sagkyndig på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside.
Der søges en delkursusleder til Forskningstræningskursus 1 og 2: Studiedesigns og Forskningspraksis
Ansvarsområde: I samarbejde med de øvrige 2 delkursusledere varetage planlægning, afvikling og evaluering af forskningstræningskursus 1 og 2 (begge af 2 dages varighed, afholdt som internat på Dalum Landbrugsskole). Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.
Der tilstræbes delkursusledere fra forskellige regioner. De øvrige 2 delkursusledere er fra henholdsvis region Øst og region Nord.
Start: Første kursus som delkursusleder august/september 2024 (dato ikke fastlagt endnu).
For spørgsmål kontakt: Hovedkursusleder Ida Kirkegaard (idakirke@rm.dk) eller blivende delkursusledere: Ulrik Kesmodel (u.kesmodel@rn.dk) og Øjvind Lidegaard (oejvind.lidegaard@rgeionh.dk).
Motiveret ansøgning samt CV mailes til hovedkursusleder Ida Kirkegaard (idakirke@rm.dk).
Ansøgningsfrist: 11.marts 2024
Møde: Obstetrisk kodning, forskning og kvalitetssikring
Onsdag d. 13. marts 2024, workshop kl. 09.30 – 11.30, kodemøde kl. 12.00 – 15.45
Sted: Rigshospitalet, Auditorium 93.
Tilmelding til kodemødet og/eller workshop om eSundhed skal ske senest d. 6. marts via dette link
Vi har pr. 1. april 2024 ansat i alt 19 læger i en hoveduddannelsesstilling
DSOG ser frem til at få jer som engagerede kolleger. Held og lykke med jeres uddannelse!
Med venlig hilsen
Lise Lotte Torvin Andersen
Formand DSOG
Lars Alling Møller
Hovedkursusleder
Der er ledige poster på valg - for yderligere info kontakt formand for DSOG: formand@dsog.dk, videnskabelig sekretær Niels Klarskov: Niels.Klarskov@regionh.dk eller organisatorisk sekretær: mariesoegaard@dadlnet.dk
Indkomne forslag til dagsordenen fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 22 marts 2024 og sendes til organisatorisk sekretær på mariesoegaard@dadlnet.dk
Foreløbig dagsorden
Guidelinegrupper 2025
Antenatal steroid, revision.
Sårbare gravide, revision.
Hjertesygdomme, revision.
Trombocytopeni, revision.
Truende for tidlig fødsel, revision.
Retineret væv, revision.
Parvovirus, revision. Fælles Føto.
Tilmelding
Tilmelding til tovholder(e) seneste 20.2.2024. Tovholder(e) melder tilbage, om du har fået plads i gruppen senest 25.2.
Der skal findes tre repræsentanter til et bedømmelsesudvalg i Vælg Klogt. Repræsentanterne skal være en del af et bedømmelsesudvalg, der sammen med tre repræsentanter fra Danske Patienters medlemsforeninger skal bidrage til udvælgelsen af fremtidige Vælg Klogt anbefalinger.
Din rolle som repræsentant
Som repræsentant i bedømmelsesudvalget skal du være i stand til at anlægge et bredt perspektiv, der strækker sig ud over dit eget faglige specialeområde. Du skal som en del af bedømmelsesudvalget vurdere en række udvalgte anbefalingsforslag ud fra deres relevans og indvirkning. Forslagets relevans udgør en samlet vurdering af hvor betydningsfuldt og væsentligt emnet er. Forslagetsindvirkning er en vurdering af de sundhedsfaglige og patientmæssige gevinster, som anbefalingen kan få på henholdsvis klinisk praksis og patienternes kontakt med sundhedsvæsenet. Efter denne bedømmelse skal styregruppen i Vælg Klogt godkende de endelige anbefalingsforslag.
Vil I bidrage?
Hvis du ønsker at stille op som repræsentant til bedømmelsesudvalget i Vælg Klogt, skal du give besked Lene Kristensen,lkr@dadl.dk senest d. 6. februar 2024. Deltagelse i bedømmelsesudvalget forudsætter en udfyldt habilitetserklæring
Møde: Platformsforsøg i gynækologi og obstetrik i Danmark – ideer til nye veje i forskningen
Arrangører: Dansk konsortium for multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik (DO-iT) & Professorkollegiet (DSOG)
Tid: Fredag d. 22. marts 2024 kl. 9.30-15.00
Sted: Odense Universitetshospital
Målgruppe: Ledere, klinikere, forskere og andre beslutningstagere
Se programmet her
På vegne af DSOGs bestyrelse vil vi hermed indbyde medlemmer af DSOG, der i løbet af de to forgangne år har forsvaret og erhvervet sig grad af Ph.d. eller Dr.med., til at deltage i DSOG’s Forårsmøde og generalforsamling, fredag d. 12.april 2024. Der vil blive anledning til en kort præsentation af projektet, hvorefter vi vil kåre det bedste oplæg. Der er afsat en time i programmet til seancen og vi regner derfor med maksimalt at kunne udvælge 10 ansøgere med oplæg af 5 min varighed. Udvælgelsen vil blive foretaget af FYGO’s bestyrelse.
For tilmelding, kontakt Paul Axelsson pr. mail paulbryde@gmail.com senest d. 1 marts 2024.
Niels Klarskov, Videnskabelig sekretær, DSOG og Paul Axelsson, FYGO’s bestyrelse
Så er udkastene til årets guidelines lagt op til gennemlæsning før obstetrisk guidelinemøde løber af stabelen d. 18.-20. januar. Guidelines og program kan findes her.
Stort tak til alle guidelinegrupper, tovholdere samt Sandbjerg styregruppe og organisationskomité for jeres store arbejde.
Vel mødt til årets obstetriske guidelinemøde.
Medicin.dk søger en ny forfatter til afsnittet om infektioner i vagina.
Honorar og opgavens omfang
Den ny referent
Vil modtage honorar. Honorarets størrelse afhænger af opgavens omfang.
Vil få afgørende indflydelse på ordlyden af behandlingsvejledninger i Medicin.dk i samarbejde med resten af redaktionen.
Baggrund:
Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Medicin.dk har en mangeårig aftale om, at de lægevidenskabelige specialeselskaber udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk. På den måde sikres den højeste faglighed og neutralitet, som et opslagsværk som Medicin.dk kræver.
Medicin.dk har mere end 8 mio. sidevisninger om måneden - et tal som er fortsat stigende.
Habilitet
Det forventes, at udpegede forfattere og referenter overholder gængse habilitetskriterier.
Deadline
26.januar 2024
Ansøgning
Kort ansøgning inkl. CV sendes til webmaster@dsog.dk
Læs mere om arbejdet her
http://pro.medicin.dk/Artikler/Artikel/52
DSOG’s arbejdsmiljøpris tilegnes en kollega eller en afdeling, som har gjort en forskel for det psykiske og/eller fysiske arbejdsmiljø på afdelingen eller i klinikken.
Udvælgelsen foretages af DSOG’s bestyrelse blandt de indstillede og prisen overrækkes på DSOG’s Forårsmøde.
Der skal indsendes kortfattet, skriftlig indstilling som skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. april 2024. Indsendes pr. mail til DSOG’s webmaster Malou Barbosa: webmaster@dsog.dk
Niels Jørgen Sechers Ærespris er blevet oprettet i 2017 for at ære en person i DSOG, der gennem et langt virke inden for Obstetrik og Gynækologi, har haft en helt særlig betydning for fagets udvikling.
Tildelingskriterier:
Prisen uddeles til en person, der har haft en helt særlig betydning for dansk obstetrik og gynækologi. En person, der ved fagligt, videnskabeligt eller organisatorisk engagement, har haft en helt særlig betydning for fagets udvikling, og som ved sit personlige virke har bidraget positivt til at fremme faget til gavn og glæde for patienter såvel som kolleger.
Uddeling:
Uddeles én gang årligt til DSOG’s Årsmøde. Med prisen følger et beløb på 10.000 kr.Indstillingen skal tilgå DSOG’s webmaster, Malou Barbosa, senest d. 1. april 2024. Indstillingen skal være begrundet og indeholde en beskrivelse af den indstilledes betydning for specialet.
Bedømmelseskomite:
Formanden for DSOG’s bestyrelse og DSOG’s videnskabelige sekretær.
21. november 2023 samledes jordemødre, obstetrikere, psykiatere, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker og andre fagfolk fra Region Hovedstaden og andre Regioner, for at sætte fagligt fokus på psykiske sygdomme hos gravide og barslende kvinder.
Det store auditorium på Herlev Hospitalet var helt fyldt med entusiastiske deltagere, der bidrog i høj grad til den store succes dagen havde. Præsentationer med stor faglighed og aktive diskussioner var med til at bekræfte, at der er stort behov for vidensdeling og udvikling af samarbejdet på tværs af specialer og sektorer. Vi ønsker alle at være med til at skabe gode og sammenhængende forløb, så den gravide, det nyfødte barn og hele familien hjælpes rigtig godt fra start.
Det Regionale Faglige Symposium om Perinatal Psykiatri var arrangeret af de teams i Region Hovedstaden, der arbejder med sårbare og udsatte gravide, samt psykiatrien i regionen.
TAK til alle deltagere, oplægsholdere og arrangører for en meget spændende og faglig dag.
Adskillige mennesker døjer med urininkontinens hver dag. Mange går en stor bue uden om trampolinen, andre skipper løbeturen, mens nogen helt bliver hjemme af frygt for, at det skal ende med en våd plet på bukserne, på en bekendts sofa eller på gulvet i supermarkedet. Og så er der lugten…
Op mod hver anden danske kvinde har urininkontinens i en eller anden form. Og mændene er også ramt. Når man tænker på, hvor almindelig en tilstand urininkontinens er, fylder det alt for lidt i samfundsdebatten og samtalen omkring spisebordene.
Lad os ændre på det sammen. Vi inviterer jer indenfor bag Østre Gasværks ikoniske mure til en aften om tis og tabu.
Søren Brostrøm er vært for aftenens arrangement, der vil byde på både en humoristisk og mangfoldig talk om tis de gale steder ved Line Jensen (@linejensen_illu) og Sebastian Lynggaard (@herligesvend) samt den awardvindende musical Urinetown: The musical.
Billetterne bliver sat til salg offentligt den 16. januar, men som DSOG medlem har du mulighed for at købe billet før. Hvis du ønsker at deltage, kontakt webmaster@dsog.dk
Stort tak til Louis-Hansen Fonden, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og K. Vinders Fond, som har støttet arrangementet finansielt og sikret dets gennemførlighed.
Mange hilsner,
Læge og forsker Karen Ruben Husby og kulturformidler Lærke Skærlund, initiativtagere til Tis og tabu på Østre Gasværk
Ny delkursusleder til det specialespecifikke kursus i Gynækologisk endokrinologi
Anne-Mette Bay Bjørn stopper som delkursusleder i u kurset gynækologisk endokrinologi. Tak til Anne-Mette for indsatsen!! Ny delkursusleder – sammen med Anette Tønnes Pedersen fra RH – er Mette Petri Lauritsen, som pr. 1.2. 2024 tiltræder en stilling som overlæge på OUH. Mette har i sin nuværende ansættelse på Hvidovre Hospital subspeciale i gynækologisk endokrinologi og fertilitet og særlig erfaring med udredning og behandling af blødningsforstyrrelser, PCOS, POI og PMS. Udover en ph.d.-afhandling har Mette bidraget til flere publikationer og lærebogskapitler og til en revision af de internationale diagnostiske kriterier for PCOS. Vi glæder os til samarbejdet med Mette,
Lars Alling Møller, Hovedkursusleder & Uddannelsesudvalget, DSOG
Ovenfor vises de 20 nyeste indlæg.
Ønsker at se hele nyhedsarkivet?